Dansk erhvervsliv får dumpekarakter, når det gælder om at rekruttere kvinder til topposter. Vanetænkning, mandehørm og kvindernes angst for ensomheden på toppen af karrierestigen er ifølge eksperterne et par af forklaringerne.

Af Anne-Mette Michaelsen

Kvinder glimrer ved deres fravær i toppen af dansk erhvervsliv. Kun 4 pct. af toplederne i det private erhvervsliv er kvinder, mens kvinderne inden for den offentlige sektor har cirka en femtedel af topchefstillingerne.

Formanden for Dansk Magisterforening Ingrid Stage er ikke et sekund i tvivl om, at arbejdsmiljøet og mandekulturen på direktionsgangen udgør en stopklods for kvinder på vej mod toppen.

- I Danmark har vi en meget lang tradition for usynlige kvoter til mænd, forstået sådan at mænd typisk rekrutterer mænd, og at kvinder derfor indirekte bliver holdt ude af det gode selskab, siger hun.

Et konkret eksempel oplever vi ifølge Ingrid Stage blandt Dansk Magisterforenings medlemmer inden for forsknings- og universitetsmiljøet. Her er der ikke sket nogen udvikling i andelen af kvindelige ledere de seneste 27 år.

Danmark er et uland

Ingrid Stage er ikke videre stolt over de statistikker, der viser, at Danmark på mange måder er et uland, når det gælder om at rekruttere kvindelige topledere. I forhold til vores søsterlande Sverige og Norge er vi langt bagud.

Tal fra Ministeriet for Ligestilling og Danmarks Statistik fra 2007 dokumenterer, at kvindelige topledere er et særsyn på alle trin af uddannelsesstigen. Når det gælder de lange videregående uddannelser og forskeruddannelser, er der kun 11 pct. kvinder blandt toplederne.

Direktør Bolette Christensen fra Dansk Industri er enig i, at det betaler sig at gøre en indsats for at få flere kvinder ind, for blot én kvinde i direktionen præger arbejdsmiljøet på direktionsgangen:

- Al erfaring viser, at så snart blot én kvinde gør sin entre i direktionen, ændrer kulturen sig gradvist. Undersøgelser dokumenterer samtidig, at én kvinde trækker flere kvinder med sig i slipstrømmen, forklarer hun.

Kvinder skal tro på sig selv

Men det er ifølge Ingrid Stage ikke kun de eksisterende topledelser i private og offentlige virksomheder, der skal få øjnene op for kvinders potentiale som ledere. Også kvinderne selv skal turde stå frem, tro på sig selv og gøre sig synlige for at få plads omkring bordet i direktionen, og her skal kvinder gøre op med pænheden. For der kan være koldt på toppen:

- Mange af os kvinder har en konsensustankegang. Vi vil så gerne have, at alle har det godt med hinanden, og vi er tit bange for at komme til at træde andre over tæerne. Men den tankegang duer ikke, hvis du som kvinde stiler mod toppen i dansk erhvervsliv, fastslår Ingrid Stage, der opfordrer til et opgør med flinkeskolen.

I 2000 blev hun valgt som den første kvindelige formand i Dansk Magisterforenings 90-årige historie.

- Det vakte helt klart opsigt, at jeg som kvinde udfordrede den mangeårige tradition for mænd på formandsposten. Flere spurgte mig direkte, hvad jeg egentlig havde at byde på. Mit svar var ganske enkelt, at jeg var den bedste til jobbet, siger hun.

Ensomhed skræmmer

Netop troen på sig selv er noget, som mange kvinder savner. Det dokumenterer en analyse fra Dansk Industri blandt knap 1600 mindre og mellemstore virksomhedsejere - heraf godt 200 kvinder.

Professor i organisation og ledelse, John Parm Ulhøi fra Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at der kan være koldt på toppen. Noget, som kan have stor betydning for kvindernes lyst til at søge lederstillingerne:

- Ensomheden holder mange kvinder væk fra direktionsgangen. Jo højere du stiger op i hierarkiet, desto mere vil dine faglige og sociale relationer til kollegiale fællesskaber falde væk.

Han bakkes op af Karen Sjørup, ligestillingsforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun gør samtidig opmærksom på, at mandekulturen i topledelsen betyder at:

- Kvinder kan føle sig holdt udenfor, når mændene snakker sammen på herretoilettet eller fokuserer samtalerne på biler og fodbold.

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation fra 2009 viser da også, at det ikke er en dans på roser for alle de kvinder, som sætter sig for bordenden. Mange savner anerkendelse, og hver femte kvindelige leder føler sig alene i jobbet.

Dobbeltjob stresser

Det er dog ifølge Ingrid Stage ikke blot det mandsdominerede arbejdsmiljø på chefgangen, der udgør et usynligt glasloft for kvinder på vej mod toppen. Mange kvinder er udsat for et ekstra arbejdspres, fordi de ved siden af karrieren fortsat bærer hovedansvaret for at få hjem, børn og familieliv til at hænge sammen:

- Mange kvinder trækker stadig det største læs på hjemmefronten og kan på visitkortet tilføje stillingen som familiens projektleder. Denne form for dobbeltjob giver et benhårdt psykisk arbejdsmiljø for kvinder på direktionsgangen. Kvinden i topledelsen er derfor meget afhængig af at have en mand derhjemme, som bakker op omkring hendes karriere, vurderer Ingrid Stage, som mener, at det vigtigste karrierevalg, en kvinde træffer, er valget af ægtefælle.

Det nikker Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO, genkendende til:

- Opdelingen af arbejds- og familieliv stresser rigtig mange kvinder. Der mangler en fair fordeling af arbejdet i familien, hvor kvinderne stadig bærer hovedansvaret. Mange mandlige chefer har en kone på nedsat tid, hvilket giver markant mindre stress på hjemmefronten og dermed et bedre arbejdsmiljø på chefjobbet. Desværre er der lang vej igen til ligestilling i hjemmet - og dermed også til ligestilling på chefgangen. Derfor har vi brug for fælles initiativer som eksempelvis øremærket barsel til mænd, fastslår hun.

EU's seneste ligestillingsrapport dokumenterer, at europæiske kvinder i gennemsnit bruger 25,5 timer på husligt arbejde, mens mænd blot bruger 7,8 timer. I Danmark bruger kvinder ifølge statistikken 20,9 timer på husligt arbejde, mens danske mænd bruger 10,8 timer i hjemmet. Mændene bruger til gengæld flere timer på arbejde.

Langt fra teori til praksis

- I udlandet er de målløse over, at Danmark ikke er kommet længere, når det gælder ligestilling på arbejdsmarkedet. Vi har nogle flotte love, men i praksis er vi et uland. Dette på trods af, at Danmark altid har haft et image om at være i front, siger Ingrid Stage.

- I Danmark har vi eksempelvis ikke et uafhængigt ligestillingsorgan, som EU kræver, og som de har i mange andre lande, og det er for sølle, for vi har brug for den store del af talentmassen, som kvinder udgør, understreger formanden.

Hun opfordrer kvinder til at gå efter magten, også selv om arbejdsmiljøet på chefgangen bestemt kan være hårdt at lægge arm med som kvinde:

- Men det er en meget stor, personlig tilfredsstillelse, når det lykkes! siger Ingrid Stage, der har siddet knap ni år som formand i Dansk Magisterforening, hvor hovedbestyrelsen i dag består af seks kvinder og 11 mænd - cirka 30 pct. kvinder i topledelsen.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Arbejdsmiljø

Læs mere om kvinder, marked og økonomi på Branding4You's website om womenomics